logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Enghavevej 17, Hunderup, 5230 Odense M
It´s all about the details...
På Enghavevej 17 i Odense bliver man budt velkommen af en ganske særlig villa, der præsenterer sig flot ud til vejen med sin sandblæste og pudsede facade akkompagneret af de røde teglsten på taget. Selve huset kan dateres tilbage til 1913, og det er løbende vedligeholdt samt gennemrenoveret i 2022. Her kan man forvente plads til hele familien, da huset rummer 310 etagemeter fordelt over fire etager.
Så snart man træder ind i den smukke hall, bemærker man, hvordan boligens detaljerigdom og oprindelige sjæl er bevaret på fineste vis. Man kan glæde sig til dekorative stukke, radiatorskjulere, originale fyldningsdøre og andre smukke detaljer såsom dørgrebene i messing og høje paneler.  
De høje lofter og det vidunderlige lysindfald er særligt evident i stueetagen, hvor der er et åbent forløb fra køkkenet til de to stuer en suite. Multiform-køkkenet består af hvide egetræselementer samt en granitbordplade, så køkkenet er udført i en stil, som smukt komplementerer den originale stuk i lofterne samt de lyse plankegulve.
De sydvendte vinduespartier i de to stuer skaber et særdeles fantastisk lysindfald, ligesom den svenske kakkelovn i spisestuen og panelerne på væggene blot understreger den sjælfulde stemning i huset. Stueetagen har herudover et gæstetoilet, der blev etableret i 2022.
Værelsesafdelingen er placeret på første sal og rummer tre værelser samt et moderne badeværelse og gæstetoilet. Her vil man fortsat opleve herskabelige detaljer fra husets oprindelsesår, og fra det ene værelse er der også udgang til en østvendt altan, hvorfra man kan nyde morgensolen. Der er yderligere to værelser på anden sal.
Kælderen har gulvvarme og egen indgang. Der er mange indretningsmuligheder med to disponible rum, et badeværelse samt et tekøkken og vaskerum.
Den lukkede have er solrig og ugeneret, ligesom den hævede træterrasse i forbindelse med køkkenet inviterer til samvær rundt om havebordet.
Med adresse her bliver man en del af et godt naboskab, hvor børnene kan lege på vejen, og man hilser på hinanden. Samtidig er beliggenheden yderst central med kort til bylivet, skovsøen, åen samt skole, daginstitution og indkøb.
Lars Bjørk
Indehaver