logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Langelinie 26, Hunderup, 5230 Odense M
Patriciervilla på hæderkronet adresse i Odense
Velkommen til Langelinie 26, hvor en elegant og imponerende patriciervilla fra 1919 står klar til nye ejere. Kombinationen af 414 etagemeter, æstetik i særklasse, materialevalg fra øverste hylde og en stort set fejlfri tilstandsrapport gør hjemmet til noget ganske særligt. Den ikoniske adresse er tæt på Odenses hyggelige midtby, mens også åen, naturskønne stier og mere til præger nærmiljøet.
Villaen præsenterer sig udefra på storslået vis med hvide, pudsede facader og småsprossede vinduer i kontrast til det halvvalmede tag, som alt sammen er af nyere dato. Det velholdte og stringente udtryk hersker også inden døre, hvor man på tværs af fire etager får et væld af opholdsrum og værelser at indrette. Stueplanet er allokeret til de sociale fællesrum, hvorfor både køkken-alrummet og to stuer er at finde her. Opholdsrummene modtager naturlige lysindfald i hobetal, hvilket understreger den i forvejen lette og luftige atmosfære. Blandt mange delikate detaljer kan de massive gulve og smukke lofter bestemt bære at blive fremhævet. Multiform-køkkenet med hvidevarer fra Gaggenau har ikke mange år på bagen og emmer derfor af komfort og klasse. Det samme gælder stueplanets badeværelse med brus, som er placeret i forbindelse med hallen.
På førstesalen er værelserne samlet, som i alt tæller tre styks, der alle er i solide størrelser. To af værelserne har udgang til deres egen altan, som orienterer sig mod enten øst eller vest. Foruden værelserne har man også fornøjelsen af et tidløst badeværelse med kar. Fortsætter man videre op til anden sal venter et stort og mulighedsrigt rum, mens turen ned i kælderen løfter sløret for fire disponible rum, et bryggers og et toilet. Med andre ord er her tale om en virkelig rummelig villa, der fordrer mange anvendelsesmuligheder.
De fremragende takter fortsætter i haven, der breder sig over en grund på 685 kvm, og som er anlagt med solrige terrassemiljøer og grøn beplantning, som omkranses af en tæt hæk.
Beliggenheden er på notoriske Langelinie, hvor man nyder godt af den korte afstand til centrum, så specialforretninger og beværtninger nemt bliver en del af hverdagen. Samtidig ligger Odense Å, Munkemose og mere til i noget nær baghaven, der giver fritiden de bedste betingelser.
Detaljerne tager vi på en fremvisning. Ring og hør nærmere.
Lars Bjørk
Indehaver