Allerede ved ankomsten fornemmer man, at dette ikke blot er et hjem, men et fredfyldt fristed. Den solgule facade med dekorativ gesims, sprossevinduer og sirlige detaljer indrammer boligen med en klassisk elegance. Indendørs åbner huset sig med en rolig, velistandsat og lys atmosfære, da de store vinduespartier og det gennemgående lysindfald sikrer et hjem, hvor naturen, himlen og haven er en del af oplevelsen fra alle sider. Stemningen er afslappet og luksuriøs med plads til både ro og liv.
Det imponerende indgangsparti med hall og svungen trappe rejser sig med en suveræn loftshøjde og bløde lysindfald fra de trærammede vinduer. Det afhøvlede gulv, det originale trægelænder og de smukke glødelamper fremhæver den storladne fornemmelse, hvortil alt er holdt i hvidt for at forstærke det naturlige lys og den sofistikerede ro. Videre har man køkken-alrummet, som er stilfuldt med hvide elementer og træbordplade i køkkenet. Herfra er der åben forbindelse til to stuer en suite, hvor solstrålerne fra flere verdenshjørner skaber en atmosfære af lethed.
Soveværelset vender perfekt mod haven, og her åbner man vinduet om morgenen til blid fuglesang. Det er en sanselig oplevelse at starte dagen her, hvor naturen er integreret i rummet. Denne etage afrundes af tre værelser yderligere og et badeværelse, hvortil sidstnævnte er udstyret med gulvvarme, kvalitetsløsninger fra Duravit, italienske fliser og er forberedt til et fritstående badekar foran vinduet, så haven også her kan blive en del af oplevelsen.
Ejendommen er desuden opdateret med moderne løsninger og istandsættelser, herunder appstyret Danfoss Link-varmesystem fra 2015-2016, maling af bolig og kælder i 2021-2022 og rørinstallationer fra 2025.
Den sydvendte have er noget særligt med gamle træer, blomster, skiftende farver over sæsonerne og en fred, som sjældent findes i hjertet af byen. Terrassen er velplaceret for solen, og her leves livet i fordragelighed og harmoni med fuglelivet. For enden af den brostensbelagte indkørsel står en garagebygning i samme æstetik som huset, hvor der er god plads til opbevaring eller værksted.
Denne unikke ejendom ligger centralt i Odense som et skjult frirum midt i byen, hvor man føler sig afsondret og ugeneret. Man bor i gåafstand til centrum og samtidig tæt på naturskønheder som Åstien, Skovsøen og de romantiske omgivelser ved Fruens Bøge. Her forenes naturens stilhed med byens puls, da det hele er i gå- eller cykelafstand.