logo
image 01
image 02
image 03
Vandværksvej 24, st., "Gerthasminde", 5000 Odense C
Liebhaverlejlighed på i alt 362 kvm. Høj stueetage og underetage godkendt til beboelse i smuk ejendom i Gerthasminde
Liebhaverlejlighed på 170 kvm. i høj stueetage +192 kvm. i underetagen (godkendt til beboelse) beliggende i historisk og fantastisk smuk ejendom i Gerthasminde - Tegnet af arkitekt Hjalmar Kjær. Lejligheden har separat indgang,  Medfølgende p-plads og adgang til have.

Det er et utroligt sjældent udbud i det ikoniske og bevaringsværdige Gerthasminde i det engelske kvarter i Odense, at denne prægtige liebhaverlejlighed er kommet til salg. Kombinationen af beliggenhed, historisk værdi og liebhaverstatus er uden sidestykke. Kompromisløse og nænsomme renoveringer af ejendommen har stået på siden 2020, og man mister pusten over det formfuldendte udtryk og den uforlignelige elegance, der indhyller stueplanet samt underetagen.

Ejendommen er tegnet af den prominente arkitekt, Hjalmar Kjær, som i den grad har sat sine tydelige, nybarok-inspirerede spor på H.C. Andersens fødeby. Han står blandt andet bag Paladsteatret, Giersings Realskole, Badstuen og flere af broerne, der forbinder byen på tværs af Odense Å.

Blandt de mest seværdige rum er det store, åbne opholdsmiljø i stueplan, hvor den gennemgribende og respektfulde endevending er sublim. Her har man på fornem vis forenet datidens detaljegrad og snedkererede finesser med nutidens bekvemmelige levestandarder og moderne komfort. Arkitekten har draget sin inspiration med ind i dette hjem, hvor hvert rum har et særskilt loft, og hertil bemærkes panelerne i mandshøjde, de elegante sildebensparketgulve og den skræddersyede radiatorskjuler, der i samspil med det hvælvede indhak fokuserer blikket mod lysindfaldet.

Tilstødende er det fabelagtige køkken-alrum, og her har sælger genskabt stilen med en snedkereret væg af højskabe i egetræ, mens kogeøen med Quooker, indbygget kværn og kogeplade med integreret emfang er af mere nutidig karakter. Dette imponerende rums største attributter bliver dog den originale pejs i marmor samt den voluminøse relief, som afbilleder Nornerne, skæbnegudinderne fra nordisk mytologi.

Foruden de imposante opholdsrum, vil man frydes over et stort master bedroom i stueplanet, mens underetagen ligger inde med et enormt lækkert badeværelse og endnu et lækkert gæstetoilet, yderligere tre værelser, et anseeligt bryggers og to separate indgange.

Både for- og baghave har fået kærlig behandling og er anlagt i en simpel, vedligeholdelsesnem stil, der passer perfekt til ejendommens sjæl. Her er naturligvis totalt ugeneret og mange solskinstimer.

Hele Gerthasminde er bevaringsværdigt, og man får en unik beliggenhed midt i Odense og alligevel omgivet af totalt ro. Munke Mose, Ansgar Kirke samt Assistentkirkegården og den charmerende gågade bliver blandt de nærmeste naboer, og dertil er området spækket med nogle af de mest velrenommerede skoler i byen - herunder Giersing Realskole, Vestre Skole og Henriette Hørlücks Skole.


Økonomi
Pris
10.495.000 kr.
Udbetaling
525.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
56.389 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
46.008 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.831 kr.
Lars Bjørk
Indehaver